PROFIL

Personlig og lokal betjening – også online.

Vi er bedemænd med stort B. Vi er hjælpere, der gennem overblik og gennemskuelighed guider gennem en svær tid og hjælper med praktiske ting. Vi prøver også at være gode bedemænd med stort F – for forretning – så kunderne oplever en fair pris og vi får en levevej ud af det. Vi brænder for vores arbejde og mærker den store forskel vi gør hvor vi kommer.

Få hjælp til begravelsen, så hjælper vi jer stille og roligt videre.

Vi kan sagtens forstå hvorfor det mange steder hedder en begravelsesforretning da vi må indse at der er en stor industri omkring dødsfald i Danmark; der er rigtig mange interessenter omkring en familie når der sker et dødsfald og vi ser det som vore opgave at guide gennem begravelsesjunglen.

Sorgen er altid familiens egen og vi tænker os godt om før vi bruger ordet kondolere. Men vi kan være sammen med familien og de pårørende og snakke tingene igennem – også selvom begge sider af bordet kan blive berørte når minder og oplevelser kommer frem.

Vi er professionelle men forsøger også at sætte os ind i situationen, først og fremmest for at sikre os, at afdødes ønsker respekteres sammenholdt med de muligheder familien har for at opfylde dem.

Vores arbejdsmentalitet er, at vi står til rådighed 24-7 og så til gengæld holder ferie når vi gør det. Vi sørger for at vi kan løse hinandens opgaver selv om vi har hver vores spidskompetencer.

Har du spørgsmål?

Kontakt os på:

98 14 24 40

  • Mission
  • Vision
  • Som kunde
  • Vores værdier

Vores mission

Vores mission er at skabe overblik og gennemskuelighed når der sker et dødsfald i en familie. Vi vil være hurtigt fremme for at hjælpe med det praktiske og tage den tid der er nødvendig før, under og efter højtideligheden for at alle kommer så godt på plads som muligt efter dødsfaldet.

Sorgprocessen er individuel men der er alligevel ting som går igen og er velbeskrevet hvorfor man også kan få hjælp da andre har stået i samme situation. Vores opgave er at arrangere, koordinere og følge op omkring det praktiske og at rumme og hjælpe de efterladte i en svær situation.

Vores vision

At blive den bedemand som flest vælger når de ønsker god service, nærhed og indlevelse i den svære situation de står i som pårørende. Vi ønsker at kombinere det bedste fra onlineverdenen med lokalt kendskab ved at være tilstede i cyberspace og på landjorden.

Som kunde

Hos Begravelsesforretningen Per Ryevad bliver du hørt, set og mødt. Vi bruger den tid der skal til/hjælper medfor at finde ud af hvad netop din familie har brug for når dødsfaldet er sket. Sammen skaber vi overblikket og vi er til rådighed 24-7 indtil du selv er klar til at slippe os. Opstår der spørgsmål og problematikker efter højtidligheden står vi til rådighed med råd og vejledning ud fra de erfaringer vi har gjort os.

Vores værdier

Vi kan li’ mennesker. Vi er tilstede i mødet med de pårørende og kan rumme de store følelser der er på spil. Vi går ikke så meget op i formen men prøver at se bagved samtidig med at vi respekterer det private.
Afdøde behandles med den største respekt og værdighed. Afdødes ønsker for begravelsen eller bisættelsen efterkommes hvor det er muligt.
Det er vigtigt for os, at vores kunder er tilfredse og hurtigt får overblik, specielt omkring økonomien.

Deraf kommer vores kerneværdier over for vores kunder:

  • Åbenhed og ærlighed
  • Gennemsigtighed
  • Værdighed

per-ryvad

Per Ryevad

“Familien inviterer os indenfor i en meget sårbar situation. Det giver os et ansvar for at skabe ro og overblik og sørge for at vi er tilgængelige før, under og efter højtideligheden. Vi bruger vores mange erfaringer og sætter en ære i at være uddannede inden for faget. Vi samarbejder med alle lokale kræfter for at sikre en vellykket afsked.”