HVAD SKER DER, NÅR DU RINGER VED DØDSFALD?

Når du ringer til os, vil vi udbede os information om dig og den afdøde samt stille dig spørgsmål om nogle af de praktiske ting, som skal udføres i den videre proces.

  • Dine oplysninger som anmelder

    Vi vil bede dig om at oplyse:

    • Navn
    • Adresse
    • Telefonnummer
    • E-mail adresse
    • CPR-nummer

     

    Dit CPR-nummer skal vi bruge, hvis du gennem os vil søge om begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark. Dit telefonnummer og e-mail adresse er nødvendige, når andre myndigheder vil kontakte dig. Typisk vil der komme henvendelser fra Skifteretten, fra Udbetaling Danmark/kommunen og kirkegården.

  • Afdødes oplysninger

    Vi vil bede dig om at oplyse afdødes:

    • Navn
    • Folkeregisteradresse
    • CPR-nummer
    • Civilstand

     

    Gennem CPR-nummeret vil vi kunne finde mange andre nødvendige oplysninger. Navnet skal staves helt rigtigt, især af hensyn til en evt. dødsannonce, mens folkeregisteradressen definerer sognet, hvor dødsfaldet skal anmeldes.

  • Afdødes nuværende lokation

    Er afdøde på sygehuset kan vi tage det stille og roligt. Her er vedkommende i gode hænder, enten på 6-timers-stuen eller på sygehusets kapel.

    Er vedkommende derimod død på plejehjem, hospice eller i eget hjem, skal der fart på, og vi garanterer at nå frem og afhente indenfor tre timer.

    Ved dødsfald i eget hjem vil vi gerne informeres om adgangsforholdende og evt. få jeres vurdering af, om der er godt med plads til at få kisten ind og ud.

    Når vi ankommer, går vi som det første ind til afdøde for at se, hvordan vedkommende ligger, for dermed at kunne vurdere, om vi skal bruge en båre eller ej. Bruger vi båren, er afdøde tildækket og fastspændt, og vi adviserer og laver aftaler med mennesker, vi kan ’risikere’ at møde på vores vej til rustvognen, eller hvor vi fysisk har kunnet stille kisten.

    Ved dødsfald på plejehjem eller hospice, er der ingen problemer. Der er god tid, og plejepersonalet hjælper alt det, de kan, og deltager gerne i f.eks. udsyngning.

  • Dødsattesten?

    Uden dødsattesten må vi ikke gøre noget. Selvom der ikke virker til at være tvivl, må kun en læge erklære en person for død. Dette skal gøres ved en indberetning af dødsattest, inden vi må røre afdøde.

  • Valg af kiste

    Vi vil bede dig om at oplyse afdødes højde og vægt, for at vi kan skønne, om vi skal skal bruge en kiste i almindelig størrelse eller en ekstra stor.

    Mødes vi på et hjemmebesøg, medbringer vi en computer såvel som en fysisk mappe med billeder af de forskellige kister. Der vil ligeledes også være billeder af urner og forskellige blomsterarrangementer.

  • Tøj til afdøde

    Skal afdøde iklædes eget tøj, og hvem skal i så tilfælde gøre det? Pårørende må meget gerne hjælpe til, men vi ser ofte, at plejepersonalet har gjort afdøde i stand, inden vi kommer for at lægge i kiste. Vi hjælper gerne med iklædning og får ofte tøj med fra et hjemmebesøg, som vi bruger til formålet. Vi kan også få det leveret til os eller til sygehuset.

Dermed er det vigtigste på plads, og vi kan nu udfylde den fælles fuldmagt til Begravelsesmyndigheden (den kirkebogsførende sognepræst i afdødes bopælssogn) og Udbetaling Danmark, som giver os tilladelse til at arrangere bisættelsen eller begravelsen og til at søge begravelseshjælp på dine vegne hos Udbetaling Danmark. Denne skal underskrives af anmelder, og vi ved dermed, hvor afdøde er.

  • Fremvisning af afdøde

    Er der flere, som gerne vil se afdøde, inden kistelåget skrues fast, aftaler vi gerne en fremvisning. Dog forbeholder vi os retten til at fraråde det, såfremt afdøde er meget medtaget af skader eller medicin, eller hvis der er gået lang tid siden dødsfaldet. Dette vil altid ske i samråd med anmelder. Fremvisninger foregår som regel på kapel.

  • Ønsker til kirke/kapel, hvor højtideligheden skal finde sted

    Udgangspunktet er, at højtideligheden skal foregå i en kirke eller i et kapel i afdødes bopælssogn. Det kan også foregå i et andet sogn, men så skal tilknytningen begrundes. Det kan være, at familie er begravet på den tilhørende kirkegård, at man tidligere har haft bopæl i sognet, eller at man har løst sognebånd.

    De fleste kirker og kapeller har bestemte tidspunkter, hvorpå de helst ser højtideligheden foregå. Der er som regel to eller tre mulige tidspunkter, og der tilbydes sjældent begravelser om mandagen, hvor de fleste præster har fri, og aldrig om søndagen.

  • Deltagelse af præst

    Deltagelse af en præst kræver, at afdøde var medlem af folkekirken. Præsten vil som regel være fra samme bopælssogn. Skal højtideligheden foregå i et andet sogn, kan dette sogn kræve, at bopælssognet selv stiller med præst. Dette er typisk i større byer som Aalborg. Sognet bestemmer selv, om de vil tilbyde at stille med præst.

  • Dødsannonce

    Anmelder skal beslutte, om der skal placeres en dødsannonce, og i så fald, i hvilke medier. En dødsannonce kan undlades, hvis anmelder ønsker selv at informere familie og venner om det hændte.

    En dødsannonce koster typisk 1.000-1.500 kr.

  • Blomster, kistepynt og bånd

    ”Blomster hører sig til!”, siger mange. Ja, det hører sig til, men stadig flere tænker sig om en ekstra gang, inden de køber blomster ind i vildskab. Mange vælger at ’genbruge’ kistepynten på gravstedet, da den ellers vil gå direkte i containeren, fordi den ikke må brændes med kisten. Vi flytter blomsterne til gravstedet eller kransepladsen, hvor de står bagest og danner baggrund for de øvrige blomster fra ceremonien.

    Det koster 150 kr. for et bånd med en tekst og navnene på dem, det er fra.

    Familiens blomster står tættest på båren, kun overgået af Kongehuset.

    I samarbejde med Rokoko Blomster i Gug, tilbyder vi blomsterarrangementer i forskellige prisklasser og kategorier.

  • Begravelse (jordfæstelse) eller bisættelse (kremering)

    Tidligere var næsten 8 ud af 10 højtideligheder en bisættelse med efterfølgende kremering. På det seneste er begravelser med efterfølgende jordfæstelse dog blevet mere populære. Den helt store forskel på de to muligheder er udgiften til kirkegården, mens en bisættelse også indebærer flere kørsler med kisten.

    En jordbegravelse løber let op i ca. 40.000 kr. inkl. gravsten. En bisættelse koster typisk det halve.

  • Urne

    Urnen fås i mange forskellige afskygninger, og prisen er stort set den samme for alle. Afhængigt af dekorationen, og om urnen er traditionel eller en såkaldt søurne til askespredning koster den 750-1.000 kr.

    Alle urner er godkendte af myndighederne og biologisk nedbrydelige.

  • Gravsted eller askespredning

    Nu om dage er kirkegårdene adskilt fra folkekirken og skal derfor hvile i sig selv økonomisk. Det betyder, at prisen afgøres af den enkelte kirkegårds standarder omkring vedligehold, ligesom også de forskellige fredningstider på gravstederne afgøres af jordbundsforholdene. En kistegrav skal købes for mellem 20 og 30 år, mens et urnegravsted skal købes for mellem 10 og 15 år.

    Vælges der askespredning, skal visse regler overholdes. Begravelsesmyndigheden skal godkende ønsket, og asken skal spredes over åbent hav. Urnen udleveres til de pårørende. Under visse betingelser er det er muligt at få tilladelse til at nedsætte urnen på privat grund.

    Den anonyme fællesgrav (de ukendtes) er også en mulighed for kister, såvel som for urner. Da det netop er anonymt, er de pårørende ikke med ved en jordfæstelse eller urnenedsættelse.

  • Gravsten

    Der findes tre hovedtyper af gravsten (også kaldet mindesten): Plænesten, urnegravsten og kistegravsten. Alle er med mulighed for ekstra dekoration og figurer under hensyntagen til kirkegårdens interne regler. Afhængig af stenhugger og stentype koster en plænesten ca. 5.000 kr., en urnegravsten ca. 6.500 kr. og en kistesten ca. 11.000 kr.

Kontakt

[gravityform id=11 title=false]