HVAD SKER DER NÅR DU RINGER VED DØDSFALD?

  • Anmelders oplysninger

    Anmelders oplysninger

    Dit navn, din adresse og cpr.nr. som anmelder. Gerne mobilnummer og e-mailadresse.
    Cpr.nr. skal vi bruge hvis du gennem os vil søge om begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark.
    Mobil eller telefon er nødvendig når andre myndigheder vil kontakte dig, det samme med e-mailadressen. Typisk vil der komme henvendelser fra Skifteretten, fra Udbetaling Danmark/kommunen og kirkegården.

  • Afdødes oplysninger

    Afdødes oplysninger

    Afdødes navn, folkeregisteradresse og cpr.nr.
    Cpr.nr. er igen det vigtigste da vi kan finde mange nødvendige oplysninger via det.
    Navnet skal staves rigtigt, altid, men specielt af hensyn til en evt. dødsannonce.
    Folkeregistersadressen er vigtig da den definerer sognet, hvor dødsfaldet skal anmeldes.
    Afdødes civilstand.

  • Hvor er afdøde nu?

    Hvor er afdøde nu?

    Er afdøde på sygehuset kan vi tage det stille og roligt. Her er han/hun i gode hænder, enten på 6 timers-stuen eller på sygehusets kapel.
    Men er han/hun død i eget hjem, på plejehjem eller hospice lover vi at være fremme for at afhente inden for 3 timer.
    Ved dødsfald i eget hjem vil vi gerne høre lidt om adgangsforholdene, evt. jeres vurdering af om der er god plads til at få kisten ind og ud. Men ellers er det første vi gør når vi kommer, at gå ind til afdøde og se hvordan han/hun ligger. Så vurderer vi om vi skal bruge en båre eller ej. Bruger vi båren er afdøde dækket til og spændt fast og vi laver aftaler med de mennesker vi kan ”riskere” at møde på vores vej til rustvognen eller hvor det har været fysisk muligt at stille kisten.
    På plejehjem og hospice er der ingen problemer. Der er god tid og plejepersonale hjælper alt de kan og deltager gerne i f.eks. udsyngning.

  • Dødsattesten?

    Dødsattesten?

    Uden dødsattesten må vi ingenting gøre. Selvom der ikke er tvivl er det kun en læge der må erklære en person for død og det skal attesteres inden vi må røre afdøde.

  • Hvilken kiste skal bruges?

    Hvilken kiste skal bruges?

    Vi spørger til afdødes højde og vægt. Det er selvfølgelig kun et skøn men vigtigt i forhold til om vi skal bruge en almindelig kiste eller en ekstra stor.
    Mødes vi på et hjemmebesøg har vi både en computer og en fysisk mappe med, med billeder af de forskellige kister og der er også billeder af urner og forskellige blomsterarrangementer.

  • Tøj til afdøde?

    Tøj til afdøde?

    Skal afdøde iklædes sit eget tøj? – og hvem gør det? Pårørende må meget gerne hjælpe til men ofte ser vi at plejepersonale har gjort afdøde i stand inden vi kommer for at lægge i kiste. Vi hjælper gerne og får ofte tøj med fra et hjemmebesøg som vi bruger og vi kan også få det leveret til os eller til sygehuset.

Så er det allervigtigste på plads. Vi kan nu udfylde den fælles fuldmagt til hhv. Begravelsesmyndigheden og til Udbetaling Danmark. Fuldmagten der giver os tilladelse til at arrangere bisættelsen eller begravelsen og til at søge begravelseshjælp på dine vegne hos Udbetaling Danmark. Den skal underskrives af anmelder og nu véd vi hvor afdøde er.

  • Fremvisning af afdøde?

    Fremvisning af afdøde?

    Er der flere der gerne vil se afdøde inden kistelåget skrues fast for sidste gang? Vi aftaler gerne en fremvisning af afdøde. Dog forbeholder vi os retten til at fraråde det hvis afdøde er meget medtaget af skader, medicin eller der er gået lang tid siden dødsfaldet men det vil så altid ske i samråd med anmelder. Der fremvises som regel på kapel.

  • Ønsker til kirke/kapel hvorfra højtidligheden skal foregå?

    Ønsker til kirke/kapel hvorfra højtidligheden skal foregå?

    Udgangspunktet er en kirke eller et kapel i afdødes bopælssogn. Det kan også foregå i et andet sogn men så skal tilknytningen begrundes; det kan være at der er familie begravet på den tilhørende kirkegård, at man tidligere har haft bopæl i sognet eller man har løst sognebånd.
    De fleste kirker og kapeller har bestemte tidspunkter hvor de helst ser højtidligheden, som regl 2 eller 3 tider og det er sjældent der tilbydes begravelser om mandagen da de fleste præster har fri og aldrig om søndagen.

  • Skal der deltage en præst – og hvem?

    Skal der deltage en præst – og hvem?

    Deltagelse af en præst kræver at afdøde var medlem af folkekirken. Præsten er som regel også fra bopælssognet og skal højtidligheden foregå i et andet sogn kan dette sogn kræve at bopælssognet selv stiller med præst i det andet sogn, typisk i storbyer som f.eks. Aalborg. Det er op til sognet selv om de vil tilbyde selv at stille med præst.

  • Dødsannonce? I hvilke medier?

    Dødsannonce? I hvilke medier?

    Skal der være en dødsannonce? Eller kan I selv informere dem som skal vide hvad der er sket?
    En dødsannonce koster typisk mellem kr. 1.000,- og kr. 1.500,-

  • Blomster (kistepynt, andre blomster, bånd)

    Blomster (kistepynt, andre blomster, bånd)

    ”Blomster hører sig til! ” – eller hva’? Jo, det hører sig til men flere og flere tænker sig om inden de køber blomster ind i vildskab. Mange vælger at ”genbruge” kistepynten på gravstedet da den ellers vil gå direkte i containeren da den ikke må brændes med kisten. Vi flytter blomsterne til gravstedet eller kransepladsen hvor den står bagest og danner baggrund for de øvrige blomster fra ceremonien.
    Det koster kr. 150,- for et bånd med en tekst og navnene på dem den er fra.
    Familiens blomster står tættest på båren, kun overgået af Kongehuset.
    Vi tilbyder blomsterarrangementer i forskellige prisklasser og forskellige kategorier og samarbejder med Rokoko Blomster i Gug www.rokokoblomster.dk.

  • Begravelse (jordfæstelse) eller bisættelse (kremering)?

    Begravelse (jordfæstelse) eller bisættelse (kremering)?

    I ”gamle dage” var næsten 8 ud af 10 højtideligheder en bisættelse med efterfølgende kremering. På det seneste er begravelser, jordfæstelser blevet mere populære. Den helt store forskel er udgiften til kirkegården. Derudover indebærer en bisættelse også flere kørsler med kisten.
    En jordbegravelse løber let op i ca. kr. 40.000,- incl gravsten og en bisættelse ca. det halve.

  • Urne?

    Urne?

    Urnen fås i mange forskellige afskygninger og prisen er stort set den samme: ca. 750 – 1000 kroner, alt afhængig af dekorationen og om den er traditionel eller en såkaldt søurne til askespredning.
    Alle urner er godkendte af myndighederne og er biologisk nedbrydelige.

  • Gravsted (Kirkegård, gravstedstype) eller askespredning?

    Gravsted (Kirkegård, gravstedstype) eller askespredning?

    Nu om stunder er kirkegårdene adskilt fra folkekirken og skal derfor hvile i sig selv økonomisk. Det betyder, at det er den enkelte kirkegårds standarder omkring vedligehold der afgør prisen ligesom også jordbundsforholdene afgør de forskellige fredningstider på gravstederne. En kistegrav skal købes for mellem 20 og 30 år, et urnegravsted for mellem 10 og 15 år.
    Vælges der askespredning er der visse regler der skal overholdes. Begravelsesmyndigheden skal godkende ønsket og asken skal spredes over åbent hav. Urnen udleveres til de pårørende og under visse betingelser er det også muligt at få tilladelse til at nedsætte urnen på privat grund.
    Den anonyme fællesgrav (de ukendtes) er også en mulighed for såvel kister som urner. Da det netop er anonymt er de pårørende ikke med ved en jordfæstelse eller urnenedsættelse.

  • Gravsten (Plænesten, urnegravsten, kistegravsten)

    Gravsten (Plænesten, urnegravsten, kistegravsten)

    Der findes 3 hovedtyper af gravsten, også kaldet mindesten. Det er plænesten, urnegravsten og kistegravsten. Alle med mulighed for ekstra dekoration og figurer – dog under hensyntagen til kirkegårdens interne regler. Alt afhængig af valg af stenhugger og stentype koster en plænesten ca. kr. 5.000,- en urnegravsten ca. kr. 6.500 og en kistesten ca. kr. 11.000,-.

Kontakt